Elregning forklaret – Forstå alle poster og spar penge

Din elregning indeholder langt mere end bare prisen på den strøm, du bruger. Når du åbner regningen, møder du en række poster med fagudtryk som "nettarif", "systemtarif", "elafgift" og "transport". For de fleste danskere fylder disse ekstra omkostninger mere end selve elprisen – og det er ikke altid klart, hvad du betaler for.

I denne guide får du styr på hver eneste post på din elregning. Du lærer, hvad du selv kan påvirke for at sænke regningen, og hvad der er fastsat af stat og netselskab. Med de nyeste ændringer i elafgiften fra 1. januar 2026 er der også penge at spare for private husstande.

Sådan er din elregning bygget op {#opbygning}

En dansk elregning består af tre hovedaktører, der hver især står for deres del af regningen:

Elleverandøren leverer selve strømmen og tager sig af kundeservice, fakturering og administration. Det er dem, du har en aftale med, og det er dem, du betaler til.

Netselskabet ejer og vedligeholder de elkabler og transformere, der transporterer strømmen fra kraftværk til din bolig. Du kan ikke vælge netselskab – det er geografisk bestemt af din adresse.

Staten opkræver afgifter på hver kilowatt-time (kWh), du bruger. Fra 1. januar 2026 er elafgiften faldet markant fra 72,7 øre/kWh til kun 0,8 øre/kWh, hvilket giver betydelige besparelser for private husstande.

Alle tre parters omkostninger samles på én faktura fra din elleverandør, og oveni lægges 25% moms på næsten alle poster.

De fire hovedposter på elregningen {#hovedposter}

Din elregning kan opdeles i fire primære omkostningstyper. Lad os gennemgå dem en for en.

1. Elforbrug (den rå elpris)

Dette er prisen på selve strømmen målt i kroner per kWh. Elprisens størrelse afhænger af, hvilken type aftale du har:

Spotpris (flexpris) følger markedsprisen time for time. Prisen bestemmes på den nordiske elbørs Nord Pool og varierer hele tiden baseret på udbud og efterspørgsel. Om vinteren, når forbruget er højt, stiger prisen typisk. Om natten og i weekender falder den ofte.

Fastpris betyder, at du låser prisen for en bestemt periode – typisk 6-12 måneder. Du betaler den samme pris per kWh hele perioden, uanset hvad der sker på elmarkedet.

Variabel gennemsnitspris er en mellemting, hvor din pris justeres månedligt eller kvartalsvist baseret på en gennemsnitspris.

I 2026 ligger spotprisen typisk mellem 0,50-3,00 kr./kWh afhængigt af tidspunkt og årstid. Det er her, du kan påvirke mest ved at vælge den rette aftale og flytte dit forbrug til billigere timer.

2. Abonnementer (faste månedlige beløb)

Der er to typer abonnementer på din regning:

Elabonnement til din elleverandør dækker administration, kundeservice og fakturering. Det ligger typisk på 15-40 kr. om måneden og varierer mellem selskaber.

Netabonnement til netselskabet dækker målerleje, administration og vedligeholdelse af elnettet. Dette abonnement er fastsat af netselskabet og ligger oftest mellem 30-60 kr. månedligt.

Du kan påvirke elabonnementet ved at skifte leverandør, men netabonnementet følger med din adresse og kan ikke ændres.

3. Transport af el (nettariffer)

Transporten af strøm gennem elnettet opdeles i flere lag:

Distributionstarif dækker transport gennem det lokale elnet (lavspændingsnettet). Prisen varierer mellem netselskaber og kan også være tidsafhængig med højere priser i spidsbelastningsperioder (typisk hverdage kl. 17-21).

Transmissionstarif betales til Energinet for brug af det overordnede transmissionsnet, der forbinder kraftværker og større forbrugspunkter.

Systemtarif går også til Energinet og dækker omkostninger til forsyningssikkerhed, balancering af elnettet og integrations af vedvarende energi.

Transport kan variere betydeligt afhængigt af, hvor i landet du bor. I gennemsnit udgør transport 0,40-0,80 kr./kWh af din samlede elpris. Nogle netselskaber tilbyder tidsdifferentierede tariffer, hvor du kan spare penge ved at bruge strøm udenfor spidsbelastningstimerne.

4. Elafgift og moms

Elafgift er en statslig afgift per kWh. Fra 1. januar 2026 er satsen kun 0,8 øre/kWh for private husstande – en massiv reduktion fra tidligere 72,7 øre/kWh. Dette gælder foreløbig for 2026-2027.

For en gennemsnitsfamilie i et parcelhus med et årligt forbrug på 4.000 kWh betyder det en årlig besparelse på cirka 2.876 kr. alene på afgiften. For et pensionistpar med lavere forbrug er besparelsen stadig omkring 1.900 kr. om året.

Moms på 25% lægges oven i næsten alle poster: elpris, abonnementer, transport og afgifter. Momsen kan ikke påvirkes og udgør typisk omkring 20% af din samlede regning.

Reduceret elafgift ved elopvarmning

Har du elopvarmning som primær varmekilde, kan du få yderligere afgiftslettelse. Fra 2026 er den reducerede elafgift for elforbrug over 4.000 kWh om året faldet til næsten nul.

For at være berettiget skal din bolig være registreret med elopvarmning i BBR-registret (Bygnings- og Boligregistret). Dette gælder boliger med:

• Direkte elvarmesystemer
• Varmepumper (luft-til-luft, luft-til-vand, jordvarme)
• Elkedler

Kontakt din elleverandør for at få sat den reducerede afgift op, hvis du opfylder kraverne.

Sådan læser du din konkrete elregning {#laes-regning}

Selvom alle elregninger indeholder de samme hovedelementer, kan layoutet variere mellem leverandører. Her er de væsentligste oplysninger, du skal finde:

Målepunkts-ID (18 cifre) identificerer entydigt din elmåler og adresse. Du skal bruge dette nummer, når du skifter elleverandør eller kontakter netselskabet. Det står typisk øverst på fakturaen.

Forbrugsperiode viser, hvilken periode regningen dækker. Det kan være en måned, et kvartal eller en aconto-periode.

Aflæsning angiver, om dit forbrug er baseret på faktisk aflæsning eller et estimat. Moderne fjernaflæste målere sender data automatisk, mens ældre målere kræver manuel aflæsning.

Forbrugshistorik sammenligner ofte dit aktuelle forbrug med tidligere perioder eller med lignende husstande. Dette hjælper dig med at spotte unormalt højt forbrug.

Posteringsoversigt lister alle omkostninger opdelt på forbrug, abonnementer, transport og afgifter. Her kan du se præcis, hvad der fylder mest på din regning.

Brug vores elregningstjek til at få et præcist overblik over, om du betaler for meget sammenlignet med markedet.

Hvad kan du påvirke – og hvad kan du ikke? {#paavirk}

Din elregning består af poster, der enten kan påvirkes, påvirkes delvist eller slet ikke kan ændres. Her er en systematisk gennemgang:

Grøn kategori: Kan påvirkes direkte

Elpris (forbrug) – Du kan skifte til en billigere leverandør eller en anden prismodel. Spotpris er ofte billigst på årsbasis, men kræver, at du kan flytte forbrug til billige timer.

Elabonnement – Forskellige leverandører tager forskellige abonnementspriser. Nogle tilbyder endda abonnementsfri aftaler.

Dit forbrug i kWh – Jo mindre strøm du bruger, jo lavere bliver regningen. Energibesparelser giver direkte økonomisk gevinst.

Gul kategori: Kan påvirkes delvist

Transport (nettarif) – Du kan ikke vælge netselskab, men hvis dit netselskab tilbyder tidsdifferentierede tariffer, kan du spare ved at bruge strøm udenfor spidsbelastningstimerne.

Reduceret elafgift – Hvis du investerer i elopvarmning som varmepumpe, kan du kvalificere dig til reduceret afgift ved forbrug over 4.000 kWh.

Rød kategori: Kan ikke påvirkes

Netabonnement – Fastsat af netselskabet baseret på din adresse.

Transmissions- og systemtariffer – Fastsat af Energinet og er ens for alle.

Elafgift – Statslig afgift, der kun kan ændres politisk.

Moms – Fast 25% på næsten alle poster.

Omkring 40-50% af din elregning kan påvirkes gennem smart forbrug og valg af leverandør. De resterende 50-60% er fastsat af netselskab og stat.

Elregningens sammensætning i tal {#sammensaetning}

For at give dig en konkret forståelse af, hvordan en typisk dansk elregning ser ud i 2026, har vi lavet et eksempel baseret på et gennemsnitligt parcelhus med et årligt forbrug på 4.000 kWh:

Som det ses, udgør selve elprisen nu over halvdelen af regningen, mens de faste omkostninger til nettet og afgifter fylder mindre end før takket være den lavere elafgift.

Til sammenligning ville den samme husstand i 2025 have betalt cirka 3.840 kr. mere årligt alene på grund af den højere elafgift.

Hvad er normalt elforbrug? {#normalt-forbrug}

Dit elforbrug påvirker regningens størrelse direkte. Hvad der er "normalt" afhænger af boligtype, antal beboere og opvarmningsform:

Lejlighed (1-2 personer):

• Uden elvarme: 1.500-2.500 kWh/år
• Med elvarme/varmepumpe: 3.000-5.000 kWh/år

Rækkehus (2-4 personer):

• Uden elvarme: 2.500-4.000 kWh/år
• Med elvarme/varmepumpe: 5.000-8.000 kWh/år

Parcelhus (3-5 personer):

• Uden elvarme: 3.500-5.000 kWh/år
• Med elvarme/varmepumpe: 8.000-15.000 kWh/år

Store forbrugskilder inkluderer opvarmning, varmtvandsberedning, tørretumbler, opvaskemaskine og frysere. Har du et uventet højt forbrug, kan det skyldes:

• Ældre hårde hvidevarer med dårlig energimærkning
• Elvarme uden tidsstyring
• Fejl på installation eller elmåler
• Standby-forbrug fra mange elektroniske enheder

Brug vores elberegner til at sammenligne dit forbrug med tilsvarende husstande og få konkrete sparetips.

Ændringer i elafgiften fra 2026 {#elafgift-2026}

Den 1. januar 2026 trådte en historisk lav elafgift i kraft i Danmark. Ændringen er en del af en større energipolitisk aftale, der skal gøre elektrificering mere attraktivt for private husstande.

Konsekvenser for private

En gennemsnitsfamilie i parcelhus sparer cirka 4.000 kr. årligt, mens et pensionistpar med lavere forbrug sparer omkring 2.700 kr. Besparelsen mærkes direkte på elregningen allerede fra første kvartal 2026.

Den lave afgift gør det mere attraktivt at:

• Investere i varmepumper til opvarmning
• Købe elbil og lade hjemme
• Elektrificere hjemmet generelt

Midlertidig eller permanent?

Afgiftsnedsættelsen er indtil videre vedtaget for 2026-2027. Der er politisk debat om at gøre den permanent, men det er endnu ikke endeligt afgjort. Det anbefales derfor at overveje større investeringsbeslutninger med forbehold for, at afgiften kan stige igen efter 2027.

Virksomheder får mindre gevinst

Momspligtige virksomheder får kun godtgjort 0,4 øre/kWh – halvdelen af den nye afgift. Det betyder, at de reelt betaler 0,4 øre/kWh mere end private forbrugere. For mange virksomheder overstiger det administrative arbejde med at søge godtgørelsen den faktiske besparelse.

Praktiske tips til at sænke din elregning {#spar-penge}

Med den rigtige tilgang kan du reducere din elregning betydeligt. Her er de mest effektive metoder:

1. Skift til billigere elleverandør

Prisforskellen mellem dyreste og billigste leverandør kan være 2.000-4.000 kr. årligt for en gennemsnitshusstand. Det tager under 10 minutter at skifte, og du behøver ikke kontakte dit gamle selskab – det nye klarer skiftet for dig.

Brug vores gratis sammenligning til at finde det billigste tilbud baseret på dit faktiske forbrug.

2. Vælg spotpris og flyt forbrug

Med spotpris følger din elpris markedet time for time. De fleste dage er strøm billigst om natten og i weekender. Ved at flytte strømkrævende aktiviteter til disse tider kan du spare 20-40% på forbruget:

• Kør opvaskemaskine og vaskemaskine om natten
• Lad elbil i billige timer (ofte kl. 23-06)
• Brug tidsstyring på varmtvandsbeholder
• Varme op før spidsbelastning (kl. 17-21)

Se de aktuelle spotpriser time for time og planlæg dit forbrug derefter.

3. Reducer dit samlede forbrug

Mindre forbrug betyder direkte besparelse:

I køkkenet:

• Brug låg på gryder – det halverer kogetiden
• Fyld opvaskemaskinen helt før start
• Tø frosne varer op i køleskabet i stedet for på køkkenbordet

Ved vask:

• Vask tøj ved 30-40°C i stedet for 60°C
• Tørretumbler er strømsluger – overvej lufttørring
• Centrifuger tøjet ekstra før tørretumbler

Ved opvarmning:

• Sænk temperaturen 1-2°C – hver grad sparer 5% varme
• Ventiler radiatorer årligt
• Isoler vinduer og døre for at undgå varmetab

Elektronik:

• Sluk standby-tilstand på TV, computer og konsoller
• Brug strømstyring med afbryder til let at slukke helt

En gennemsnitsfamilie kan spare 500-1.500 kWh årligt alene ved simple adfærdsændringer – svarende til 750-2.250 kr. i lavere elregning.

4. Overvej varmepumpe

Har du elvarme eller oliefyr, kan en varmepumpe reducere dine opvarmningsomkostninger med 50-75%. Med den nye lave elafgift er driftsomkostningerne for varmepumper faldet yderligere, og investeringen kan betale sig tilbage på 8-12 år.

Derudover kvalificerer varmepumper dig til den reducerede elafgift ved forbrug over 4.000 kWh, hvilket giver yderligere besparelser.

Ofte stillede spørgsmål {#faq}

Hvad er en kilowatt-time (kWh)?

En kilowatt-time (kWh) er den energimængde, du bruger, når du kører et 1.000 watt apparat i én time. Eksempler: En gaming-computer bruger cirka 0,3 kWh i timen, mens en elpejs kan bruge 2 kWh i timen. Din elmåler tæller dit samlede forbrug i kWh, og det er dette tal, du betaler for.

Hvorfor er min elregning højere end naboens, selvom vi bruger det samme?

Selvom I bruger lige mange kWh, kan regningen variere af flere årsager: I kan have forskellige elleverandører med forskellige priser, forskellige elabonnementer, eller I kan have forskellige typer prisaftaler (spotpris vs. fastpris). Derudover har tidspunktet for forbrug betydning, hvis jeres netselskab bruger tidsdifferentierede tariffer. Brug vores elregningstjek til at sammenligne.

Kan jeg få tilskud eller hjælp til min elregning?

Har du svært ved at betale elregningen, kan du kontakte din kommune for at høre om mulighed for økonomisk hjælp via kontanthjælp eller andre støtteordninger. Nogle kommuner tilbyder engangstilskud til energiregninger i særlige situationer. Desuden kan du kontakte din elleverandør for at aftale en betalingsplan, så du undgår, at strømmen bliver afbrudt.

Hvad er forskellen mellem netselskab og elleverandør?

Dit netselskab ejer og vedligeholder de fysiske elkabler, der transporterer strøm til dit hjem. Du kan ikke vælge netselskab – det bestemmes af din adresse. Din elleverandør leverer selve strømmen og sørger for fakturering og kundeservice. Dem kan du frit vælge mellem. Begge parters omkostninger samles på én faktura fra elleverandøren.

Hvorfor skal jeg betale for transport, når jeg allerede betaler for strømmen?

Transport er en separat ydelse fra selve strømmen. Prisen på transport går til at vedligeholde og udvide elnettet, sikre forsyningssikkerhed og balancere nettet, så der altid er strøm, når du har brug for det. Uden dette elnet kunne strømmen ikke komme fra kraftværk til din bolig. Transportomkostningerne er reguleret af staten gennem Forsyningstilsynet for at sikre rimelige priser.

Hvornår på døgnet er strømmen billigst?

Med spotpris er strøm typisk billigst om natten (kl. 23-06), i weekender og på helligdage, når forbruget generelt er lavt. De dyreste timer er hverdage kl. 17-21, når de fleste kommer hjem, laver mad og varmer op. Prisforskellen kan være 3-10 gange mellem billigste og dyreste time. Se de præcise priser på vores spotprisside.

Skal jeg vælge fastpris eller spotpris?

Spotpris er typisk billigst på årsbasis, hvis du kan flytte noget af dit forbrug til billige timer. Fastpris giver tryghed ved stabile omkostninger, men du mister muligheden for at udnytte lave markedspriser. For fleksible husstande med styring af varmepumpe, elbilladning eller vaskemaskiner er spotpris ofte mest fordelagtig. Kan du ikke eller vil du ikke tænke på, hvornår du bruger strøm, giver fastpris ro i sindet.

Hvad sker der med elafgiften efter 2027?

Den nuværende lave elafgift på 0,8 øre/kWh er vedtaget for 2026-2027. Der er politisk debat om at gøre den permanent, men det er ikke endeligt besluttet. Regeringen har signaleret ønske om at fortsætte den lave afgift for at fremme grøn omstilling og elektrificering, men det afhænger af fremtidige budgetforhandlinger og politiske aftaler.

Vil du vide præcis, hvor meget du kan spare lige nu? Brug vores gratis sammenligning og få et konkret bud på dine potentielle besparelser baseret på dit faktiske forbrug. Det tager under to minutter, og du får øjeblikkelig adgang til de billigste tilbud på markedet.