Hvor mange kWh bruger man om måneden? Se gennemsnit og beregn dit forbrug

At kende sit månedlige elforbrug er første skridt mod lavere elregninger. Men hvad er egentlig normalt? Og hvordan skal du vurdere om dit forbrug er højt eller lavt?

Gennemsnitsdanskeren bruger mellem 135 og 500 kWh om måneden, afhængig af boligtype og antal personer i husstanden. En person i en lejlighed ligger typisk på 135-160 kWh månedligt, mens en familie i et parcelhus kan bruge 330-500 kWh. Med den nye elafgiftssænkning fra januar 2026 betyder hver sparet kWh nu direkte kroner i lommen.

I denne guide får du konkrete tal for dit forbrug, indsigt i hvad der driver dit elforbrug op, og praktiske metoder til at reducere det.

Gennemsnitligt elforbrug per måned

Lad os starte med de konkrete tal. Dit månedlige elforbrug afhænger primært af to faktorer: boligstørrelse og antal beboere.

Lejlighed (ca. 80 m²)

Parcelhus (ca. 150 m²)

Hus med elvarme (ca. 150 m²)

Opvarmes din bolig med el, stiger forbruget markant:

Bemærk at elvarme typisk giver store udsving mellem sommer og vinter. I vintermånederne kan forbruget nemt nå 2.500-3.000 kWh, mens sommermånederne ligger på 400-600 kWh.

Hvad koster dit månedlige forbrug?

Med den drastiske sænkning af elafgiften fra 72,7 øre til kun 0,8 øre per kWh fra januar 2026, er det blevet væsentligt billigere at bruge el. Men prisen varierer stadig betydeligt afhængig af dit elselskab og om du har fast eller variabel pris.

Eksempel - familie på 4 i parcelhus (445 kWh/måned):

Med en typisk samlet kWh-pris på cirka 2,50 kr:

• Månedlig elregning: cirka 1.115 kr
• Årlig besparelse fra lavere elafgift: cirka 3.800 kr

Vil du vide præcis hvad du betaler i forhold til markedet? Brug vores gratis sammenligning til at finde det billigste elselskab baseret på dit faktiske forbrug.

Faktorer der påvirker dit månedlige elforbrug

Boligtype og størrelse

Større bolig betyder flere rum at oplyse, opvarme og ventilere. Et parcelhus på 150 m² bruger typisk 80-100% mere el end en lejlighed på 80 m², selv med samme antal beboere.

Antal personer i husstanden

Hver ekstra person tilføjer typisk 30-50 kWh månedligt i lejligheder og 50-80 kWh i huse. Dette dækker personlige forbrug som bad, tøjvask, madlavning og elektronik.

Opvarmningsform

Dette er den største enkeltfaktor:

• Fjernvarme eller gasfyr: Elforbruget påvirkes minimalt
• Varmepumpe: Tilføjer 100-250 kWh månedligt (gennemsnit over året)
• Elvarme: Kan tilføje 500-2.000 kWh månedligt afhængig af årstid
• Elbiler: Tilføjer 175-250 kWh månedligt ved gennemsnitlig kørsel (15.000 km/år)

Energieffektivitet i apparater

Forskellen mellem gamle og nye apparater er betydelig. Et gammelt køleskab fra før 2010 kan bruge 50-70 kWh månedligt, mens et moderne A-mærket køleskab kun bruger 15-25 kWh.

Adfærd og vaner

Små vaner gør stor forskel:

• Standby-forbrug: 20-40 kWh månedligt
• Belysning hele dagen: 15-30 kWh ekstra
• Lange varme bade: 30-50 kWh ekstra ved elektrisk vandvarmer
• Tørretumbler frem for tørresnor: 30-60 kWh ekstra

Sådan finder du dit faktiske forbrug

Eloverblik.dk

Den mest præcise måde at se dit forbrug på er via Eloverblik.dk. Her logger du ind med MitID og får adgang til:

• Timeforbrug de seneste 3 år
• Dagligt, månedligt og årligt forbrug
• Sammenligning med tidligere perioder
• Eksportmuligheder til regneark

Dit elselskabs app eller selvbetjening

De fleste elselskaber tilbyder nu apps eller webportaler hvor du kan:

• Følge dit forbrug i næsten realtid
• Sammenligne med tidligere måneder
• Få advarsler ved usædvanligt højt forbrug
• Se estimeret forbrug for indeværende måned

Din elmåler

Har du en digital måler (netselskaberne har skiftet de fleste ud), kan du aflæse direkte på displayet. Tryk på knappen ved måleren for at se total-kWh. Aflæs samme tid to måneder efter og træk fra for at få dit månedlige forbrug.

Hvor meget bruger typiske apparater?

At kende dine største forbrugere hjælper dig med at prioritere besparelser. Her er månedligt forbrug for almindelige husholdningsapparater:

Som du kan se, er det især varme-apparater (tørretumbler, vaskemaskine, opvaskemaskine) der trækker strøm. Men det er også de apparater der kører konstant - som køleskabe og elektronik i standby - der summer op.

Hvorfor er dit forbrug højere end gennemsnittet?

Ligger du over tallene i vores tabeller? Her er de hyppigste årsager:

Gamle hvidevarer

Et køleskab fra før 2010 bruger ofte det dobbelte af et moderne. Det samme gælder frysere, vaskemaskiner og tørretumblere. Et gammelt A-mærke fra 2008 svarer cirka til et E-mærke i dag.

Elektrisk varmt vand

Opvarmes dit brugsvand elektrisk (typisk i ældre huse uden fjernvarme), kan det alene stå for 100-200 kWh månedligt for en familie.

Dårlig isolering

Trækker det i din bolig, arbejder køleskab og eventuel varmepumpe hårdere. Utætte vinduer og døre kan tilføje 50-100 kWh månedligt i ekstraforbrug.

Mange elektroniske enheder

Har du hjemmekontor, gamingsetup eller flere TV'er og computere, lægger det hurtigt 100-150 kWh oven i gennemsnittet.

Grundlast (hvilestrøm)

Din grundlast er det konstante forbrug når "intet" er tændt. Målinger viser at danske husstande har en gennemsnitlig grundlast på 200-400 W, svarende til 145-290 kWh månedligt. Det omfatter standby, netværksudstyr, køleskabe, ladestandere og andet der konstant trækker strøm.

Med vores elregningstjek kan du se om dit forbrug afviger fra sammenlignelige husstande og få konkrete anbefalinger til reduktion.

Sænk dit månedlige forbrug med disse tiltag

Skift til LED-pærer

Besparelse: 10-20 kWh/måned

LED-pærer bruger 85% mindre strøm end gamle glødelamper og 50% mindre end sparepærer. En komplet udskiftning i et gennemsnitshus koster 1.000-2.000 kr og sparer 120-240 kWh årligt.

Med elafgiftssænkningen fra 2026 er dette ikke lige så lukrativt som før, men besparelsen er stadig cirka 300-600 kr årligt.

Sluk standby-forbrug

Besparelse: 20-40 kWh/måned

Standby-forbrug er "skjult" strøm til apparater i dvale. TV'er, computere, printere, ladere, kaffemaskiner og mikrobølgeovne trækker ofte strøm selvom de virker slukkede.

Løsning: Brug grenstik med kontakt eller smart plugs til at afbryde strømmen helt når apparater ikke bruges. Fokuser især på underholdning (TV-bænk) og hjemmekontor.

Vask tøj ved lavere temperatur

Besparelse: 5-10 kWh/måned

Langt hovedparten af strømmen i en vaskemaskine går til at opvarme vandet. Ved at vaske ved 30°C i stedet for 60°C reducerer du forbruget med cirka 50% per vask.

Moderne vaskemidler er designet til at virke effektivt ved lave temperaturer. Kør dog en 60°C-vask månedligt for at holde maskinen frisk.

Brug tørresnor frem for tørretumbler

Besparelse: 30-60 kWh/måned

Tørretumbleren er blandt de absolut største strømslugere. Hver tørring bruger 3-7 kWh. En familie der tørrer 8 gange om måneden kan spare 300-700 kr årligt ved at bruge tørresnor eller tøjstativ.

I vintermånederne, når luften indendørs er tør, fungerer tørring på tøjstativ faktisk fint og tilføjer fugti luften (hvilket kan være en fordel).

Udskift gamle hvidevarer

Besparelse: 30-80 kWh/måned

Moderne A-mærkede apparater bruger markant mindre strøm:

• Gammelt køleskab: 50-70 kWh/måned → Nyt: 15-25 kWh/måned (besparelse: 35-45 kWh)
• Gammel fryser: 60-80 kWh/måned → Ny: 25-35 kWh/måned (besparelse: 35-45 kWh)
• Gammel vaskemaskine: 25-35 kWh/måned → Ny: 12-18 kWh/måned (besparelse: 10-15 kWh)

Et nyt A-mærket køleskab betaler sig selv hjem på 4-6 år alene i strømbesparelse, og hurtigere hvis du udskifter et meget gammelt.

Optimer elbil-opladning

Besparelse på selve opladningen: 0 kWh, men billigere kWh-pris

Lader du elbil hjemme, brug timepriser og lad primært om natten når spotprisen er lavest. Med en elbil der kører 15.000 km/år (cirka 3.000 kWh) kan forskellen mellem dag- og natpriser spare 1.500-3.000 kr årligt.

Se de aktuelle spotpriser time for time for at planlægge din opladning optimalt.

Reducer grundlasten

Besparelse: 15-40 kWh/måned

Din grundlast er strømmen der trækkes konstant. Check den ved at aflæse elmåleren klokken 03 om natten når alt burde være slukket. Alt over 150 W (cirka 110 kWh/måned) indikerer unødvendigt forbrug.

Typiske syndere:

• Gamle ladere der sidder i stikkontakten
• Ekstra køleskab i garagen
• Pumper til akvarium eller vandfontæne
• Gamle fjernsynsmodtagere eller tv-boks
• Elektriske vandvarmere med for høj temperatur

Sæsonvariationer i elforbruget

Dit månedlige forbrug er ikke konstant året rundt. De fleste husstande ser markante forskelle:

Vintermåneder (november-marts):

• Højt forbrug: 20-40% over årligt gennemsnit
• Årsager: Mørke (mere lys), kulde (varmepumper/elvarme), mere tid indendørs
• Typisk forbrug parcelhus: 500-700 kWh/måned

Sommermåneder (juni-august):

• Lavt forbrug: 20-30% under årligt gennemsnit
• Årsager: Naturligt lys, ingen opvarmning, mere tid udendørs
• Typisk forbrug parcelhus: 300-400 kWh/måned

Forår/efterår (april-maj, september-oktober):

• Moderat forbrug: Tæt på årligt gennemsnit
• Typisk forbrug parcelhus: 400-500 kWh/måned

Denne variation er normal og forventet. Sammenlign derfor altid dine måneder med samme måned året før, ikke med måneden før.

Elbiler og månedsforbruget

En elbil tilføjer gennemsnitligt 175-250 kWh månedligt til dit hustandsforbrug ved normal kørsel (circa 15.000 km årligt).

Beregning:

• Gennemsnitsforbrug: 20 kWh per 100 km
• 15.000 km/år = 3.000 kWh/år = 250 kWh/måned
• Ved 18 kWh/100 km (effektiv bil): 225 kWh/måned
• Ved 22 kWh/100 km (større bil): 275 kWh/måned

Omkostning med timepriser (2026):

• Gennemsnitlig spotpris + omkostninger: cirka 1,80-2,20 kr/kWh ved natopladning
• Månedlig omkostning: 400-550 kr
• Årlig omkostning: 5.000-6.500 kr

Sammenlign det med benzin til 14 kr/liter ved 15 km/liter = cirka 14.000 kr/år. Elbilen sparer altså 7.500-9.000 kr årligt på "brændstof", selv efter elafgiftssænkningen.

Praktiske værktøjer til at følge dit forbrug

Gratis værktøjer

Eloverblik.dk er din mest præcise kilde. Her får du adgang til dit faktiske timeforbrug direkte fra din elmåler.

Din elselskabers app giver ofte mere brugervenlige oversigter med grafer og sammenligninger.

Vores elberegner hjælper dig med at estimere dit forbrug baseret på boligtype og vaner. Brug den til at sætte realistiske mål for reduktion.

Smart plugs og måleudstyr

Vil du identificere præcis hvilke apparater der bruger mest, kan du investere i:

Smart plugs (150-300 kr/stk): Sæt mellem stikkontakt og apparat for at måle præcist forbrug. Mange kan styres via app og tænde/slukke efter tidsplan.

Strømmålere (200-500 kr): Transportable enheder der viser øjeblikkelig effekt og akkumuleret forbrug. God til at teste forskellige apparater.

Hel-hjemme-måling (2.000-5.000 kr): Systemer der monteres ved el-tavlen og giver realtidsoverblik over hele boligens forbrug fordelt på kredse.

For de fleste er de gratis værktøjer tilstrækkelige, men har du vedvarende højt forbrug uden klar årsag, kan måleudstyr hurtigt identificere syndere.

Sammenlign forskellige husstande

At se hvordan dit forbrug matcher andre i lignende situationer giver perspektiv. Her er eksempler på reelle månedlige forbrug:

Studerende i 1-værelses (45 m²):

• 90-120 kWh/måned
• Ingen opvaskemaskine, sjælden brug af vaskemaskine, bærbar computer, lille køleskab

Par i lejlighed uden børn (80 m²):

• 160-200 kWh/måned
• Begge på fuld tid, madlavning hver dag, almindelig brug af hvidevarer

Familie med 2 børn i rækkehus (130 m²):

• 380-480 kWh/måned
• Varmepumpe til varmt vand, daglig brug af alle apparater, hjemmearbejde 2 dage/uge

Familie med 2 børn i parcelhus med elbil (160 m²):

• 650-750 kWh/måned
• Inkluderer elbil (250 kWh), varmepumpe, hjemmekontor, pool-pumpe i sommermåneder

Pensionistpar i parcelhus (140 m²):

• 320-400 kWh/måned
• Hjemme det meste af dagen, eldistribueret varmt vand, dyrkning af planter under lys om vinteren

Som du kan se, er der ingen "forkert" forbrug - det handler om at dit forbrug matcher dit behov og din livssituation.

Elafgiftssænkningen og hvad det betyder for dit forbrug

Fra 1. januar 2026 er elafgiften reduceret fra 72,7 øre til kun 0,8 øre per kWh. For private husholdninger betyder det direkte besparelser:

Familie i parcelhus (445 kWh/måned, 5.340 kWh/år):

• Besparelse: cirka 3.800 kr/år
• Cirka 320 kr/måned

Pensionistpar (330 kWh/måned, 3.960 kWh/år):

• Besparelse: cirka 2.850 kr/år
• Cirka 240 kr/måned

Enlig i lejlighed (135 kWh/måned, 1.620 kWh/år):

• Besparelse: cirka 1.165 kr/år
• Cirka 100 kr/måned

Disse besparelser kommer automatisk. Du behøver ikke gøre noget - de fremgår direkte på din elregning.

Bemærk at elafgiftssænkningen gælder 2026-2027, og det er endnu uvist om den fortsætter herefter. Uanset hvad er det stadig smart at reducere dit forbrug, både af hensyn til din økonomi og miljøet.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange kWh bruger en gennemsnitlig husstand om måneden?

En gennemsnitlig dansk husstand (2-4 personer i parcelhus) bruger 330-445 kWh om måneden, svarende til cirka 4.000-5.300 kWh om året. Dette tal forudsætter ingen elvarme og normal brug af hvidevarer. Har du elbil, læg 175-250 kWh oven i.

Er mit forbrug for højt?

Ligger du mere end 20-30% over tallene i vores tabeller for din boligtype og antal personer, har du sandsynligvis et højere forbrug end nødvendigt. Check først om du har elvarme eller elektrisk varmt vand, da det forklarer meget. Ellers se på gamle hvidevarer, standby-forbrug og grundlast som sandsynlige årsager.

Hvornår på måneden bruger jeg mest strøm?

For de fleste ligger spidsforbruget i aften-/nattetimerne (kl. 17-23) hvor madlavning, opvask, vask, TV og belysning alt sammen er i brug samtidigt. Weekender har typisk højere forbrug end hverdage. Vintermåneder har generelt 40-60% højere forbrug end sommermåneder på grund af belysning og eventuel opvarmning.

Kan jeg reducere mit forbrug uden at ændre livsstil?

Ja, i høj grad. Standby-forbrug, LED-pærer, lavere vasketemperatur og optimeret køleskabstemperatur kræver ingen reel ændring af livsstil, men kan samlet spare 50-100 kWh månedligt. Større besparelser kræver typisk at du ændrer vaner (fx tørresnor i stedet for tørretumbler) eller investerer i nye apparater.

Hvordan påvirker solceller mit månedlige forbrug?

Solceller reducerer dit køb af strøm fra nettet, især i sommermånederne. En typisk husstandsinstallation på 5-6 kW kan producere 400-600 kWh om måneden i maj-juli, men kun 50-100 kWh i december-januar. Over året kan du derfor dække 40-70% af dit forbrug selv. Dit faktiske forbrug fra apparater forbliver det samme - du køber bare mindre fra elselskabet.

Skal jeg skifte elselskab for at spare på elregningen?

Dit månedlige kWh-forbrug er det samme uanset elselskab, men prisen per kWh varierer betydeligt. Forskellen kan nemt være 30-50 øre per kWh mellem det billigste og dyreste selskab. For en gennemsnitsfamilie svarer det til 1.500-2.500 kr årligt. Brug vores sammenligning til at tjekke om du betaler for meget.

Hvad er en normal grundlast?

En normal grundlast ligger på 150-250 W for en gennemsnitshusstand, svarende til 110-180 kWh månedligt. Det dækker køleskab, fryser, router, tv-boks og andet der kører konstant. Ligger din grundlast over 300 W (220+ kWh/måned), har du sandsynligvis apparater i unødig standby eller en gammel energisluger der trækker strøm døgnet rundt.

Hvordan ved jeg om mine hvidevarer er energislugere?

Check energimærket på dine apparater. Er det mærket før 2021 og har kategori A, A+ eller A++, svarer det til kategori C-F i dag. Er det ældre end 10-12 år, bruger det næsten altid mindst dobbelt så meget som et moderne A-mærket apparat. Dit månedlige forbrug per apparat fremgår af energimærket under "årligt energiforbrug" - divider med 12 for månedligt forbrug.

Dit månedlige elforbrug er en direkte afspejling af din livssituation, bolig og vaner. Ved at forstå hvordan de cirka 330-445 kWh fordeler sig i din husstand, kan du træffe informerede valg om hvor du vil optimere. Start med de lette gevinster som LED og standby, og arbejd dig derfra mod større tiltag hvis dit forbrug stadig er højere end ønsket.

Vil du have et præcist overblik over dit potentiale for besparelse? Tjek dit forbrug mod markedspriser med vores elregningstjek og se om du kan spare yderligere ved at skifte elselskab.