Nettarif C: Forstå din elpris for transport af strøm

Når du åbner din elregning, betaler du ikke kun for selve strømmen. En stor del af regningen går til at transportere el fra kraftværket til dit hjem. Denne transportafgift kaldes nettarif C, og den varierer gennem døgnet og årets sæsoner. Forstår du reglerne, kan du spare tusindvis af kroner årligt.

Nettarif C gælder specifikt for privatkunder – også kaldet C-kunder – og udgør typisk 20-30% af din samlede elregning. Prisen bestemmes af dit netselskab, og du kan ikke vælge et andet. Men du kan vælge, hvornår du bruger strømmen.

Hvad er nettarif C?

Nettarif C er den pris, private husstande betaler for at få transporteret strøm gennem elnettet. Begrebet dækker over tre komponenter:

C står for kundekategori: Bogstavet angiver, at du er privatkunde. Virksomheder og større forbrugere hører under kategori A eller B, hvor prisstrukturen er anderledes.

Nettarif betyder transportafgift: Når du køber strøm hos et elselskab, køber du to ting – selve elektriciteten og transporten af den. Elselskabet leverer strømmen, mens netselskabet ejer kablerne og står for transporten.

Prisen varierer efter tidspunkt: Siden 2023 har Danmark indført Tarifmodel 3.0, som gør transport af el billigere om natten og dyrere i myldretiden.

Dit netselskab bruger pengene til at vedligeholde kabler, transformerstationer og målere. De investerer også i at opgradere nettet, så det kan håndtere fremtidens elforbrug fra varmepumper, elbiler og solcelleanlæg.

Sådan fungerer tidsdifferentieringen

Tarifmodel 3.0 opdeler døgnet i tre prisperioder. Formålet er at sprede elforbruget jævnere ud over døgnet og undgå overbelastning af elnettet.

Lavlast (kl. 00-06)

Dette er døgnets billigste periode. Om natten er elforbruget lavt i hele Danmark, og nettet har masser af kapacitet. Her er transporten typisk 30-50% billigere end i spidslast.

Bruger du strøm i disse timer, betaler du den laveste nettarif. Det gælder også weekender og helligdage, hvor mange danskere sover, mens din opvaskemaskine eller elbil kan arbejde.

Højlast (kl. 06-17 og kl. 21-00)

I disse perioder er forbruget moderat. Folk er ved at stå op eller på vej i seng. Fabrikker og kontorer bruger strøm i dagtimerne, men det private forbrug er ikke på sit højeste.

Prisen ligger mellem lavlast og spidslast – typisk 20-30% højere end om natten, men stadig betydeligt billigere end i aftentimerne.

Spidslast (kl. 17-21)

Aftentimerne er døgnets dyreste. Familier kommer hjem, laver aftensmad, tænder for varmen, ser tv og oplader enheder samtidig. Nettet er under maksimalt pres.

I spidslast betaler du 50-80% mere for transport end om natten. Denne prisforskel er bevidst sat høj for at motivere til forskydning af forbrug.

Sommer- og vintertariffer

Udover tidsdifferentieringen varierer priserne mellem sommer og vinter. Forskellen afspejler, at vinterhalvåret lægger større pres på elnettet.

Sommerperiode (april-september): Lavere priser på tværs af alle tidsperioder. Danskere bruger mindre strøm til opvarmning, og solceller producerer mest i disse måneder.

Vinterperiode (oktober-marts): Højere priser i alle tidsperioder. Mørke eftermiddage og koldt vejr øger forbruget markant, især til varmepumper og el-radiatorer.

En typisk dansk husstand bruger 40-60% mere strøm i vintermånederne. Kombinationen af højt forbrug og høje vintertariffer gør vinterelregningerne særligt dyre.

Priseksempler fra danske netselskaber

Priserne for nettarif C varierer mellem netselskaber og opdateres årligt. Her er eksempler fra to af Danmarks største netselskaber:

Radius Elnet (hovedstadsområdet)

Cerius (Vestsjælland og Lolland-Falster)

Disse priser kommer oven i din elpris fra elselskabet, elafgift og moms. En familie med elforbrug på 4.000 kWh om året kan spare 800-1.200 kr. årligt ved at flytte halvdelen af forbruget fra spidslast til lavlast.

Find dit specifikke netselskab og dets priser på elnet.dk. Du skal bruge dit adresse-id eller blot din adresse for at se, hvilket netselskab der betjener din bolig.

Sådan finder du dit netselskab

Du kan ikke vælge netselskab – det følger automatisk med din adresse. Hver geografisk zone i Danmark hører under ét bestemt netselskab:

1. Gå til elnet.dk
2. Indtast din adresse
3. Se hvilket netselskab der betjener dig
4. Find netselskabets hjemmeside for deres aktuelle tariffer

De største netselskaber i Danmark er:

• Radius: Betjener hovedstadsområdet og Nordsjælland
• Cerius: Dækker Vestsjælland, Lolland-Falster og dele af Sydjylland
• TREFOR El-net: Servicerer Trekantområdet og store dele af Østjylland
• Vores Elnet: Nordjylland
• Konstant: Nordjylland og dele af Midtjylland
• Elektrus: Fyn
• Dinel: Bornholm

Hvert netselskab offentliggør sine tariffer på sin hjemmeside, typisk under en sektion kaldet "Priser" eller "Tariffer". Priserne godkendes af Forsyningstilsynet, så netselskaberne ikke kan sætte priserne frit.

Sådan sparer du på nettarif C

Med de rette vaner kan du reducere dine transportomkostninger betydeligt. Her er de mest effektive strategier:

Flyt tungt forbrug til natten

De største elforbrugere i hjemmet egner sig perfekt til nattetimer:

Opvaskemaskine: Brug timer-funktionen til at starte kl. 00-06. En opvaskemaskine bruger 1-1,5 kWh per vask. Ved at flytte fra spidslast til lavlast sparer du 20-30 øre per vask.

Vaskemaskine og tørretumbler: En vask med efterfølgende tørring bruger 3-4 kWh. Flytter du det fra aften til nat, sparer du 1-1,5 kr. per vask. Med tre vaske om ugen giver det 150-230 kr. årligt.

Elbil-opladning: En elbil bruger typisk 15-20 kWh per opladning. Oplader du kl. 17-21 i vintermånederne, betaler du 12,50 kr. i nettarif (20 kWh × 62,5 øre). Flytter du opladningen til kl. 00-06, betaler du kun 3,36 kr. – en besparelse på 9 kr. per opladning.

Reducer spidslastforbrug

Fokuser på tidsrummet kl. 17-21, hvor hver kilowatttime koster mest:

Lav aftensmad tidligere eller senere: Ovn, kogeplader og emhætte bruger typisk 2-3 kWh ved tilberedning af aftensmad. Spis kl. 16:30 eller 21:30 i stedet for kl. 18, og spar 30-50 øre per måltid.

Udskyd opvarmning af vand: Har du en varmtvandsbeholder med termostat, kan du programmere den til at opvarme vand udenfor spidslast. En 150-liters beholder bruger 6-8 kWh til opvarmning.

Begræns brusebad i aftentimerne: Et 10-minutters brusebad med gennemstrømningsvandvarmer bruger 3-4 kWh. Tag bad om morgenen eller efter kl. 21.

Vælg variabel elpris

Med en variabel elaftale kan du kombinere lave spotpriser med lave nettariffer. Mange timer om natten har både lav spotpris og lav nettarif – en dobbelt fordel. Brug vores gratis sammenligning til at finde det bedste variable abonnement til din forbrugsprofil.

Automatiser med smart home

Smarte stikkontakter og styringssystemer kan automatisk flytte forbrug til billige timer. En investering på 500-1.000 kr. i smart-udstyr kan spare dig for 1.000-2.000 kr. årligt.

Ekstra omkostninger ud over nettarif C

Nettarif C er kun én del af transportomkostningerne. Din elregning indeholder også:

Netabonnement: Et fast årligt beløb for at være tilsluttet nettet. Typisk 400-650 kr. om året for private boliger.

Transmissionstarif: Betaling til Energinet for transport af strøm gennem det overordnede transmissionsnet. I 2026 er prisen 3,8 øre/kWh.

Systemtarif: Dækker Energinets omkostninger til at holde strømnettet stabilt og i balance. Prisen er 7,2 øre/kWh.

Elafgift: Statslig afgift som fra 1. januar 2026 er reduceret til 0,8 øre/kWh (mod tidligere 72,7 øre/kWh). Dette sparer private husstande 2.700-4.000 kr. årligt.

Moms: 25% på alle ovenstående poster.

Sammenlægges alle poster, udgør transport og afgifter typisk 50-60% af din samlede elregning – resten er selve strømprisen fra dit elselskab.

Nettarif C og fastprisaftaler

Har du en fastprisaftale på selve elprisen, påvirker det ikke din nettarif C. De to ting er adskilt:

Fastpris dækker kun strømmen: Din aftale med elselskabet fastsætter prisen på kilowattimerne, men ikke transporten.

Nettarif varierer altid: Uanset din elaftale betaler du tidsdifferentieret nettarif til dit netselskab. Spidslast koster mere end lavlast, også med fastpris.

Kombination giver tryghed: En fastprisaftale sikrer dig mod stigende spotpriser, mens du stadig kan optimere ved at flytte forbrug til billige nettarifperioder.

Med vores elregningstjek kan du se præcis, hvor meget du betaler i nettarif C sammenlignet med din elpris. Værktøjet giver dig indblik i, hvor stor en andel af regningen der går til transport.

Formålet med de høje nettariffer

De tidsdifferentierede nettariffer er ikke designet til at øge netselskabernes indtjening. Forsyningstilsynet regulerer deres samlede indtægter stramt. I stedet tjener prisforskellene tre centrale formål:

Undgå overbelastning: Elnettet er dimensioneret til at håndtere den højeste belastning, det udsættes for. Flyttes forbrug fra spidslast til andre timer, kan netselskaberne udsætte eller helt undgå dyre kapacitetsudvidelser.

Understøtte grøn omstilling: Vindmøller producerer mest om natten. Ved at motivere forbrugere til at bruge strøm når vinden blæser, øges andelen af grøn energi i elforbruget.

Håndtere elektrificering: Varmepumper og elbiler øger det samlede elforbrug kraftigt. Uden tidsdifferentiering ville alle oplade elbil og køre varmepumpe samtidig om aftenen, hvilket ville kræve massive investeringer i nettet.

Modellen virker. Siden indførelsen i 2023 har danske husstande i gennemsnit flyttet 15-20% af deres forbrug væk fra spidslast. Det har udskudt netudbygninger for milliarder af kroner.

Kommende ændringer og tendenser

Nettarifferne udvikler sig løbende i takt med det danske elsystem:

Mere præcis måling: Nye smarte målere kan måle forbrug ned til 15-minutters intervaller. Det giver mulighed for endnu finere prisdifferentiering fremover.

Regional prisforskel: I områder med mange solcelleanlæg eller vindmøller kan netselskaberne fremover få mulighed for at differentiere priserne geografisk.

Dynamiske tariffer: Nogle netselskaber eksperimenterer med at variere priserne baseret på den aktuelle belastning af nettet – ikke kun efter forudbestemte tidsintervaller.

Incitamenter for egenproduktion: Har du solceller, kan du i nogle områder få nedsat nettarif, hvis du bruger din egenproducerede strøm direkte i stedet for at sende den ud på nettet og købe den tilbage senere.

Hold øje med dit netselskabs hjemmeside for opdateringer. Priserne justeres typisk én gang årligt, og ændringer varsles minimum tre måneder i forvejen.

Andre tariffer på din elregning

Ud over nettarif C betaler du flere andre transportrelaterede poster. Her er en komplet oversigt:

Transmissionstarif

Betales til Energinet for transport i transmissionsnettet – de store højspændingsledninger, der forbinder regioner og lande. Prisen er 3,8 øre/kWh og varierer ikke efter tidspunkt.

Systemtarif

Dækker Energinets omkostninger til at balancere elnettet, sikre reservekapacitet og håndtere udsving mellem produktion og forbrug. Prisen er 7,2 øre/kWh.

Balancetarif

En mindre post på typisk 0,5-1 øre/kWh, der dækker omkostninger ved at udligne mindre forskelle mellem dit faktiske forbrug og det forudsagte forbrug.

Stikledningsabonnement

Hvis du har en særskilt stikledning fra det offentlige net til din ejendom, kan netselskabet opkræve et årligt abonnement for den. Typisk 200-400 kr. om året.

Indfødningstarif (egenproducenter)

Har du solceller eller anden egenproduktion, betaler du en mindre tarif for at sende overskudsstrøm ud på nettet. Prisen varierer mellem netselskaber, men ligger typisk på 5-10 øre/kWh.

Alle disse tariffer kommer oveni nettarif C. For en typisk dansk husstand uden solceller udgør den samlede transportregning 40-50% af elregningen.

Sådan holder du øje med dit forbrug

For at optimere efter nettarif C skal du vide, hvornår du bruger strøm. Her er de bedste metoder:

Netselskabets portal: Log ind på dit netselskabs hjemmeside eller app. De fleste tilbyder timevis forbrugsdata, så du kan se præcis, hvornår du bruger mest.

Elselskabets app: Mange elselskaber viser dit forbrug time for time og sammenligner det med nettarifferne. Se de aktuelle spotpriser time for time og kombiner med dine forbrugsdata.

Smart måler: Din elmåler sender automatisk data til netselskabet. Har du ikke adgang til dataene endnu, kontakt dit netselskab og bed om login-oplysninger.

Energimåler i stikkontakten: En simpel energimåler til 100-200 kr. kan vise, hvor meget individuelle apparater bruger. Test dine største elslugere for at prioritere, hvad du skal fokusere på.

Jo mere detaljeret indsigt du har, jo mere effektivt kan du optimere. En investering af 30 minutter om måneden i at gennemgå dit forbrug kan spare dig for 1.000+ kr. årligt.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen mellem nettarif og elpris?

Elprisen er, hvad du betaler for selve elektriciteten til dit elselskab. Nettarif er, hvad du betaler til netselskabet for at transportere strømmen fra kraftværket til dit hjem. De to ting faktureres ofte samlet på én regning, men går til forskellige virksomheder. Du kan skifte elselskab når som helst, men dit netselskab er fastlagt af din adresse.

Kan jeg skifte til et netselskab med lavere nettarif C?

Nej, du kan ikke vælge netselskab. Hver adresse i Danmark hører under ét bestemt netselskab, der har eneret på at betjene området. Det betyder, at du skal betale de priser, dit lokale netselskab fastsætter. Det eneste, du kan optimere, er hvornår du bruger strømmen for at udnytte de billigste tidsperioder.

Hvorfor er spidslast så meget dyrere end lavlast?

Den store prisforskel er bevidst sat for at motivere dig til at flytte forbrug. Hvis alle brugte strøm på samme tid, skulle netselskaberne bygge kabler, transformere og andet udstyr til at håndtere disse spidser – udstyr der ville stå ubrugt 20 timer i døgnet. Ved at sprede forbruget kan netselskaberne undgå milliardinvesteringer. Besparelsen gives videre til forbrugere, der vælger at bruge strøm i lavlast.

Gælder nettarif C også for sommerhuse?

Ja, nettarif C gælder alle private boliger, inklusiv sommerhuse, fritidshuse og kolonihavehuse. Prisstrukturen med tids- og sæsondifferentiering er den samme. Mange sommerhuse har dog lavere grundforbrug og påvirkes mindre af forskellen. Bruger du primært sommerhuset i sommerperioden, får du automatisk gavn af de lavere sommertariffer.

Hvordan påvirker elbil-opladning min nettarif C?

En elbil kan øge dit årlige elforbrug med 2.000-4.000 kWh. Oplader du kl. 17-21 i vinterperioden, kan nettariffen alene koste 1.250-2.500 kr. årligt. Flytter du opladning til kl. 00-06, falder omkostningen til 336-672 kr. – en besparelse på 900-1.800 kr. Investér i en ladeboks med timer-funktion eller brug din bils planlagte opladning til at automatisere processen.

Hvad sker der med min nettarif C, hvis jeg får solceller?

Du betaler stadig nettarif C for den strøm, du køber fra nettet. Men når dine solceller producerer strøm, som du bruger direkte i huset, slipper du for både elpris og nettarif på disse kilowattimer. Sender du overskudsstrøm ud på nettet, får du en lavere betaling, fordi du skal trække nettarif og systemtarif fra den pris, netselskabet betaler dig. Det lønner sig altså mest at bruge solcellestrømmen selv.

Skal jeg betale nettarif C, hvis jeg har en fastprisaftale?

Ja, nettarif C betales altid – uanset om du har fast eller variabel elpris hos dit elselskab. Fastprisaftalen dækker kun prisen på selve strømmen, ikke transporten. Du får dog stadig gavn af at flytte forbrug til lavlast og undgå spidslast, fordi transportprisen varierer gennem døgnet, selvom din elpris er fast.

Hvordan finder jeg mit netselskabs kontaktinformation?

Gå til elnet.dk og søg på din adresse. Siden viser dit netselskab med link til deres hjemmeside. Der finder du telefonnummer, kundeservice-email og ofte en chatfunktion. Alternativt står netselskabets navn og kontaktinfo på din elregning under sektionen om nettarif eller transport.

---

Vil du vide præcis, hvor meget du kan spare ved at optimere dit elforbrug? Brug vores elberegner til at se effekten af at flytte forbrug til billigere timer. Sammenlign derefter med vores gratis sammenligning for at finde den kombination af elselskab og forbrugsmønster, der giver den laveste samlede elregning.