Pillefyr eller varmepumpe – hvilken opvarmning passer til din bolig?

Skal du udskifte din gamle olie- eller gasfyr, står du ofte med valget mellem et pillefyr og en varmepumpe. Begge løsninger er langt mere miljøvenlige end fossile brændsler, men de adskiller sig markant på økonomi, drift og daglig brugervenlighed. Dit valg afhænger af din bolig, dit budget og hvor meget tid du vil bruge på vedligehold.

Her får du et klart overblik over, hvad der adskiller de to systemer – fra anskaffelsespris og driftsomkostninger til miljøpåvirkning og praktiske forhold. Vi gennemgår også, hvordan den nye lavere elafgift fra januar 2026 påvirker økonomien i en varmepumpe.

Hvordan fungerer et pillefyr og en varmepumpe?

Pillefyr forbrænder komprimerede træpiller i en automatisk kedel, der varmer vand op til radiatorerne og din beholder til brugsvarmt vand. Systemet fylder selv piller på fra et lager via en snegl, så du slipper for at tænde op hver dag. Men du skal stadig fylde pillelageret op regelmæssigt, rense brænderen for aske, og der skal være plads til både fyret, lageret og en skorsten.

Varmepumper fungerer ved at udtrække varmeenergi fra luften udenfor (luft til vand-varmepumpe) eller fra jorden (jordvarmepumpe) og pumpe den ind i dit hus. De bruger elektricitet til at drive kompressoren, men producerer typisk 3-5 gange så meget varmeenergi som den strøm, de forbruger. Systemet kræver ingen brændsel, ingen skorsten og minimal vedligehold – men en større investering i starten.

Luft til luft-varmepumper er billigere, men varmer kun enkelte rum og kan ikke producere varmt brugsvand. De fungerer primært som supplement til dit eksisterende system.

Anskaffelsespris og installationsomkostninger

Den største økonomiske forskel ligger i, hvad det koster at få systemet installeret.

Pillefyr:

• Anskaffelsespris: 30.000-60.000 kr.
• Installation: 10.000-20.000 kr.
• Skorsten (hvis ikke eksisterende): 15.000-30.000 kr.
• Pillelager: Inkluderet eller 5.000-15.000 kr. ekstra
• Total investering: 45.000-95.000 kr.

Luft til vand-varmepumpe:

• Anskaffelsespris: 60.000-100.000 kr.
• Installation: 40.000-60.000 kr.
• Evt. opgraderet el-installation: 5.000-15.000 kr.
• Total investering: 105.000-175.000 kr.

Jordvarmepumpe:

• Anskaffelsespris: 80.000-120.000 kr.
• Installation inkl. boringer: 80.000-150.000 kr.
• Total investering: 160.000-270.000 kr.

Et pillefyr er altså 60.000-100.000 kr. billigere i anskaffelse end en varmepumpe. Men billedet ændrer sig markant, når vi ser på tilskud og driftsomkostninger.

Tilskudsmuligheder fra staten

Varmepumper:

• Op til 52.500 kr. i tilskud fra Bygningspuljen ved skift fra olie-, gas- eller gasoliefyr
• Krav: Varmepumpen skal erstatte et fossilt fyrsystem
• Grønne lån med lav rente gennem Klimapartnerskabets ordninger

Pillefyr:

• Ingen statslige tilskud ved nyinstallation
• Ingen tilskud ved skift fra eksisterende pillefyr til varmepumpe
• Enkelte kommunale ordninger kan eksistere, men det er sjældent

Dette betyder, at den reelle prisforskel mellem et pillefyr og en varmepumpe ofte er 10.000-50.000 kr., hvis du kommer fra et fossilt fyrsystem. Skifter du derimod fra et eksisterende pillefyr, får du ingen støtte.

Driftsomkostninger – hvad koster det at varme op?

Årlige omkostninger afhænger af husstørrelse, isolering og dit varmebehov. Her bruger vi et typisk parcelhus på 150 m² med et varmebehov på 18.000 kWh/år.

Total årlig udgift:

• Pillefyr: 13.500 kr.
• Luft til vand-varmepumpe: 13.300-16.200 kr.
• Jordvarmepumpe: 11.850-14.500 kr.

Med den nye elafgift fra 2026 er forskellen ikke længere så markant som før. En gennemsnitlig familie sparer cirka 4.000 kr. om året på den lavere elafgift, hvilket gør varmepumper konkurrencedygtige på driften.

Elafgiftens betydning for varmepumper

Fra januar 2026 er elafgiften faldet fra 72,7 øre/kWh til kun 0,8 øre/kWh. For en varmepumpe, der bruger 5.500 kWh om året, betyder det en besparelse på cirka 3.950 kr. alene på afgiften. Det gør varmepumper markant mere attraktive end tidligere, især hvis du kombinerer dem med solceller eller køber strøm på tidspunkter med lave spotpriser.

Brug vores live spotpriser til at se, hvornår det er billigst at varme op med varmepumpe.

Energieffektivitet og ydeevne

Pillefyr har en virkningsgrad på 85-95%, hvilket betyder, at næsten al energien i pillerne omdannes til varme. Systemet leverer stabil varme, uanset udetemperaturen, og fungerer godt i ældre, dårligt isolerede huse med høj fremløbstemperatur. Men du taber energi gennem skorstenen og ved opbevaring af piller.

Varmepumper måles på COP (Coefficient of Performance), der angiver, hvor meget varme du får per kWh el. En moderne luft til vand-varmepumpe har typisk COP 3-4, mens en jordvarmepumpe ligger på COP 4-5. Det betyder, at for hver kWh strøm producerer varmepumpen 3-5 kWh varme.

Varmepumpens effektivitet falder i koldt vejr. Ved -15°C kan COP for luft til vand falde til 2-2,5, mens jordvarmepumper holder bedre, da jordtemperaturen er stabil året rundt.

Egnethed efter boligtype:

• Ældre, dårligt isolerede huse: Pillefyr eller jordvarmepumpe fungerer bedst, da de klarer høje fremløbstemperaturer
• Velisolerede nyere huse: Luft til vand-varmepumper er ideelle og mest økonomiske
• Passivhuse: Luft til luft-varmepumper eller små luft til vand-systemer er ofte nok

Miljøpåvirkning og bæredygtighed

Pillefyr markedsføres ofte som CO2-neutrale, fordi træet optager CO2, mens det vokser. Men billedet er mere nuanceret:

• Partikeludledning (finstøv) belaster lokalt luftkvalitet
• Transport og produktion af piller udleder CO2
• Øget træfældning i visse områder skaber bæredygtighedsproblemer
• NOx-udledninger bidrager til luftforurening

Varmepumper udleder ingen direkte forurening. Deres klimapåvirkning afhænger af, hvordan strømmen produceres:

• Kører de på grøn strøm (vind, sol, vand), er CO2-udledningen tæt på nul
• Med dansk gennemsnitsstrøm ligger udledningen på 30-50 g CO2 per kWh varme
• Ingen lokal luftforurening eller røglugt
• Fremtidssikret i takt med at elnettet bliver grønnere

Hvis miljøhensyn vejer tungt, er varmepumpen klart den mest bæredygtige løsning – især kombineret med grøn strøm eller egne solceller.

Praktiske overvejelser – plads, installation og brugervenlighed

Pladsbehov

Pillefyr kræver:

• Fyrrum på 2-4 m² til kedlen
• Pillelager på 5-10 m² (typisk 3-6 tons piller årligt)
• Adgang til skorsten
• Plads til askebeholder

Varmepumpe kræver:

• Udedel på 0,5-1 m² (skal placeres med afstand til naboer pga. støj)
• Indedel/varmtvandsbeholder på 1-2 m²
• Ingen skorsten nødvendig

Hvis du har begrænset plads eller ikke vil miste lagerplads til piller, er varmepumpen klart at foretrække.

Installation og krav

Pillefyr:

• Kræver skorsten (ny skorsten koster 15.000-30.000 kr.)
• Skal tilsluttes eksisterende radiatorsystem
• Installation kan ofte klares på 1-2 dage
• Kræver godkendelse fra skorstensfejer

Varmepumpe:

• Kræver ingen skorsten
• Skal evt. opgraderes med lavtemperatur-radiatorer eller gulvvarme for optimal effektivitet
• Installation tager 2-4 dage
• Kræver tilstrækkelig elkapacitet (ofte 16-20A sikring)
• Skal overholde støjkrav og afstand til naboer (typisk 2,5-5 meter)

Daglig brugervenlighed

Pillefyr:

• Påfyldning af pillelager 1-2 gange årligt
• Rensning af brænder hver 2.-4. uge
• Tømning af aske hver 1.-2. måned
• Skorstensfejer 1-2 gange om året
• Kan lugte af røg ved opstart eller fejl
• Støj fra snegl og kedel

Varmepumpe:

• Ingen manuel påfyldning
• Ingen aske eller rensning
• Service 1 gang hvert 2.-3. år
• Styres automatisk, ofte via app
• Støj fra udedelen (40-60 dB) kan genere naboer
• Ingen lugt eller snavs

Hvis du vil have "ingen bøvl"-løsningen, hvor du aldrig skal tænke på din opvarmning, er varmepumpen overlegen.

Fordele og ulemper – kort overblik

Pillefyr

Fordele:

• Lav anskaffelsespris (45.000-95.000 kr.)
• Fungerer godt i koldt vejr
• Passer til ældre huse med høj fremløbstemperatur
• Uafhængig af strømpriser
• Vedvarende energikilde (biomasse)

Ulemper:

• Kræver regelmæssig vedligehold og rensning
• Pladskrævende (fyrrum + pillelager)
• Aske, støv og mulig lugt
• Skorstensfejer og service 2-3 gange årligt
• Partikeludledning påvirker luftkvalitet
• Ingen tilskudsmuligheder
• Afhængig af pilleprisudvikling

Varmepumpe

Fordele:

• Meget lav CO2-udledning (især med grøn strøm)
• Minimal vedligehold (service hvert 2.-3. år)
• Ingen manuel påfyldning, aske eller skorsten
• Op til 52.500 kr. i tilskud fra staten
• Lavere driftsomkostninger med ny lav elafgift
• Kan køle om sommeren (nogle modeller)
• App-styring og smart home-integration
• Fremtidssikret teknologi

Ulemper:

• Høj anskaffelsespris (105.000-270.000 kr.)
• Effektivitet falder i meget koldt vejr (luft til vand)
• Støj fra udedelen kan genere
• Kræver god isolering for optimal effekt
• Afhængig af elpriser (men hjulpet af lav afgift)

Hvad koster det at skifte fra pillefyr til varmepumpe?

Mange pillefyrsejere overvejer at skifte til varmepumpe for at slippe for besværet med piller og aske. Men hvad koster det – og kan det betale sig?

Omkostninger ved skift:

• Ny varmepumpe inkl. installation: 105.000-175.000 kr.
• Fjernelse af pillefyr og pillelager: 5.000-10.000 kr.
• Evt. nye radiatorer eller gulvvarme: 30.000-80.000 kr. (hvis nødvendigt)

Tilskud:

• Ingen statslige tilskud, da pillefyr ikke regnes som fossilt brændsel
• Grønne lån med lav rente kan være en mulighed

Tilbagebetalingstid:
Regner vi med en besparelse på 1.000-2.000 kr. om året (inkl. mindre vedligehold), vil tilbagebetalingstiden være 15-25 år – hvis du betaler alt kontant. Men hvis du finansierer via grønne lån, kan månedlige afdrag plus renter være sammenlignelige med din nuværende pilleopvarmning.

De fleste, der skifter, gør det primært for bekvemmeligheden og miljøhensynet snarere end den økonomiske gevinst.

Vil du vide, hvor meget du kan spare på din elregning? Brug vores gratis elregningstjek til at se, om du betaler for meget for din strøm.

Hvornår skal du vælge et pillefyr?

Et pillefyr giver mest mening, hvis:

• Du har et begrænset budget og ikke kan låne til en varmepumpe
• Dit hus er ældre og dårligt isoleret med høj fremløbstemperatur
• Du allerede har en skorsten og plads til pillelager
• Du ikke har problemer med at håndtere løbende vedligehold
• Du bor landligt med god plads og ingen tætte naboer
• Du værdsætter uafhængighed fra elpriser

Hvornår skal du vælge en varmepumpe?

En varmepumpe er det bedste valg, hvis:

• Du ønsker minimal vedligehold og ingen manuel betjening
• Dit hus er rimeligt isoleret (energimærke C eller bedre)
• Du kan få tilskud, fordi du skifter fra olie- eller gasfyr
• Du prioriterer miljø og bæredygtighed
• Du vil undgå aske, røg, støv og lugt
• Du har eller overvejer solceller (perfekt kombination)
• Du vil have fremtidssikret teknologi med smart styring

Støj fra varmepumper – hvad skal du være opmærksom på?

En ofte overset faktor er støjen fra varmepumpens udedel. Moderne modeller ligger typisk på 40-55 dB, hvilket svarer til en stille samtale. Men i stille boligområder kan det genere naboer, især om natten.

Reguleringer og krav:

• Miljøstyrelsen kræver, at støjniveauet ikke må overstige 40 dB ved naboskel i byzone
• Ved landzone er kravet 45 dB
• Afstand til naboer bør være mindst 2,5-5 meter
• Placering bag mur eller beplantning kan dæmpe støj

Spørg din installatør om certificerede støjdæmpende modeller og optimal placering, så du undgår konflikter.

Kan varmepumper integreres med solceller?

Ja, og det er en stærk kombination. Med solceller kan du producere din egen strøm om dagen, når solen skinner, og bruge den til at drive varmepumpen. Overskudsvarme kan gemmes i en akkumuleringstank, så du har gratis varmt vand til aftenen.

Fordele ved kombinationen:

• Reducerer elregningen yderligere med 30-60%
• Maksimerer selvforbruget af solcellestrøm
• Gør dig mere uafhængig af elnettet
• Øger boligens salgsværdi

Mange vælger at installere både varmepumpe og solceller samtidig for at få den fulde gevinst. Du kan også styre varmepumpen via app til at varme mest op, når solcellerne producerer.

Påvirkning af boligens salgsværdi

En varmepumpe kan øge boligens værdi med 50.000-150.000 kr. afhængigt af størrelse og kvalitet. Især yngre købere prioriterer moderne, miljøvenlige løsninger med lave driftsomkostninger.

Et pillefyr påvirker typisk ikke boligværdien positivt i samme grad, da mange købere ser det som en løsning, der kræver vedligehold. Kombineret med krav om skorstensfejer og løbende pillepriser kan det endda skræmme nogle købere væk.

Hvis du planlægger at sælge inden for 5-10 år, kan en varmepumpe være en god investering – både for miljøet og din boligværdi.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er billigst i drift – pillefyr eller varmepumpe?

Med de nye lave elafgifter fra 2026 er forskellen minimal. Et pillefyr koster cirka 13.500 kr. om året i brændsel og vedligehold, mens en luft til vand-varmepumpe koster 13.300-16.200 kr. afhængigt af isolering og elforbrug. Jordvarmepumper er ofte billigst med 11.850-14.500 kr. årligt.

Kan man få tilskud til udskiftning af pillefyr?

Nej, der gives ikke statslige tilskud ved skift fra pillefyr til varmepumpe. Tilskud fra Bygningspuljen på op til 52.500 kr. er kun til udskiftning af olie-, gas- eller gasoliefyr. Enkelte kommuner kan have lokale ordninger, men det er sjældent.

Hvor lang levetid har et pillefyr og en varmepumpe?

Et pillefyr holder typisk 15-20 år ved korrekt vedligehold. En varmepumpe har en forventet levetid på 15-25 år, hvor jordvarmepumper ofte holder længst. Årligt service forlænger levetiden markant for begge systemer.

Hvad kræver mest vedligehold?

Et pillefyr kræver løbende vedligehold: rensning af brænder hver 2.-4. uge, tømning af aske hver 1.-2. måned, skorstensfejer 1-2 gange årligt og service hvert år. En varmepumpe kræver kun professionel service hvert 2.-3. år og eventuelt rensning af filtre 1-2 gange årligt.

Er varmepumper effektive i koldt vejr?

Moderne luft til vand-varmepumper fungerer ned til -20°C, men deres effektivitet falder. Ved -15°C kan COP falde til 2-2,5, hvilket betyder højere elforbrug. Jordvarmepumper påvirkes ikke af udetemperaturen og holder stabil effektivitet året rundt. I meget kolde områder kan et hybrid-system med elpatron som backup være smart.

Kan man kombinere pillefyr og varmepumpe?

Ja, nogle vælger et hybrid-system, hvor varmepumpen klarer grundvarmen, og pillefyret supplerer i de koldeste perioder eller ved stort varmtvandsbehov. Det giver fleksibilitet, men også større investering og kompleksitet. De fleste vil dog opleve, at én af løsningerne er tilstrækkelig.

Hvilken løsning er mest miljøvenlig?

Varmepumper er klart mest miljøvenlige, især når de kører på grøn strøm eller kombineres med solceller. Pillefyr udleder partikler, NOx og CO2 fra transport, selvom træet i sig selv er vedvarende. Med den danske elmix er varmepumpens klimaaftryk 70-90% lavere end et pillefyr.

Kan pillefyr eller varmepumpe give allergiproblemer?

Pillefyr kan udlede finstøv og lugt, der kan genere personer med astma eller allergi. Varmepumper producerer ingen røg eller partikler, men kan recirkulere støv, hvis filtrene ikke rengøres. Begge systemer kræver ordentlig ventilation for optimal indeklima.

Find den rigtige løsning til dit hjem

Valget mellem pillefyr og varmepumpe handler om mere end økonomi. Det handler om, hvordan du ønsker at varme dit hjem op – og hvor meget tid og besvær du vil bruge på det.

Har du et begrænset budget og accepterer løbende vedligehold, kan et pillefyr være en fornuftig mellemløsning. Men hvis du ønsker fremtidssikret teknologi med minimal vedligehold og lav miljøpåvirkning, er varmepumpen det klare valg – især med de nye lave elafgifter.

Vil du reducere dine opvarmningsomkostninger yderligere? Start med at sammenligne elselskaber og find det billigste abonnement til din varmepumpe. Mange sparer flere tusinde kroner om året ved at skifte udbyder.