Indholdsfortegnelse
En gennemsnitlig dansk familie kan spare flere tusinde kroner om året ved at justere deres elforbrug. Med den nye, lavere elafgift fra 1. januar 2026 er der endnu bedre muligheder for at reducere omkostningerne. Det kræver hverken store investeringer eller drastiske ændringer i din hverdag – blot lidt viden om, hvor du kan sætte ind, og hvornår du bruger strømmen.
Det største potentiale ligger i at flytte dit forbrug til de rigtige tidspunkter og fokusere på de apparater, der virkelig sluger strøm. Men hvordan identificerer du strømslugerne? Og hvordan udnytter du de timepriser, der kan variere med flere hundrede procent i løbet af et døgn?
Derfor skal du spare på strømmen {#hvorfor-spare}
Den økonomiske gevinst ved at optimere dit elforbrug er blevet endnu større i 2026. Med den markant sænkede elafgift fra 72,7 øre/kWh til kun 0,8 øre/kWh kan en familie i parcelhus spare omkring 4.000 kr. årligt på afgiften alene. Lægger du dertil besparelser fra optimeret forbrug, kan den samlede reduktion på elregningen nemt komme op på 6.000-8.000 kr. om året.
Men det handler ikke kun om økonomi. Hver kilowatt-time du sparer reducerer også CO2-udledningen. Selvom den danske elproduktion i stigende grad kommer fra vedvarende energi, er der stadig perioder, hvor fossile brændsler fyrer elværkerne. Ved at bruge mindre strøm – eller bruge den, når vind og sol står for produktionen – bidrager du direkte til den grønne omstilling.
De fleste danskere er overraskede over, hvor meget de kan spare uden at gå på kompromis med komforten. Det kræver primært ændrede vaner og lidt strategisk planlægning af, hvornår du bruger strømmen.
Identificer dine største strømslugere {#stroemslugere}
Før du kan spare effektivt, skal du vide, hvor strømmen forsvinder. I et typisk dansk hjem fordeler elforbruget sig meget forskelligt afhængigt af, om du bor i hus eller lejlighed.
Elforbrug i parcelhuse
I et parcelhus uden elvarmesystem udgør de største poster:
- Hvidevarer til madlavning og opbevaring: 25-30% (køl, frys, ovn, komfur, opvaskemaskine)
- Tøjvask og tørring: 20-25% (vaskemaskine, tørretumbler)
- TV og underholdning: 15-20% (fjernsyn, spillekonsoller, streaming-enheder)
- Computere og IT-udstyr: 10-15%
- Belysning: 8-12%
- Standby-forbrug: 5-10%
- Andet: 5-10% (støvsugere, håndklædetørrere, ladere osv.)
Elforbrug i lejligheder
Lejligheder har typisk et lavere samlet forbrug, men fordelingen er anderledes:
- Hvidevarer: 30-35%
- TV og underholdning: 20-25%
- Computere: 15-20%
- Tøjvask: 10-15% (ofte uden tørretumbler)
- Belysning: 10-12%
- Standby og andet: 5-10%
De tre største syndere er næsten altid de samme: underholdningselektronik (især når den står på standby), tørretumblere og ældre køle-/fryseskabe. Et køleskab fra før 2010 kan bruge dobbelt så meget strøm som en moderne A-klasse model.
Brug strømmen når den er billigst {#billig-stroem}
Den enkelt vigtigste ændring du kan lave er at flytte dit forbrug til de timer, hvor strømmen er billigst. Hvis du har en variabel elpris, varierer spotprisen time for time – og forskellen kan være enorm.
Kogespidsen: Den dyreste periode
Mellem kl. 17-20 på hverdage er strømmen typisk 3-5 gange dyrere end om natten eller tidligt om morgenen. Dette kaldes "kogespidsen", fordi millioner af danskere kommer hjem, tænder for komfuret, opvaskemaskinen og tv'et samtidigt. Resultatet er maksimal belastning på elnettet og højere priser.
Praktisk regel: Undgå at bruge vaskemaskine, tørretumbler, opvaskemaskine og elbiloplader mellem kl. 17-20. Vent til efter kl. 21, eller sæt dem i gang før kl. 16.
Hvornår er strømmen billigst?
De billigste timer er typisk:
- Nat: kl. 00-06 (lavest forbrug, ofte meget vind)
- Formiddag: kl. 10-14 (solceller producerer, moderat forbrug)
- Sen aften: kl. 22-24 (forbrug falder)
Weekender har generelt lavere og mere stabile priser end hverdage, fordi erhvervslivet holder pause.
Se de aktuelle spotpriser time for time for at planlægge dit forbrug optimalt i dag.
Nettariffer: En skjult omkostning
Ud over spotprisen betaler du også nettarif til din netselskab. Mange netselskaber har indført tidsdifferentierede tariffer, hvor du betaler ekstra i spidslasttimerne (typisk kl. 17-21). Dette gælder uanset om du har fast eller variabel elpris.
Besparelsen ved at undgå spidslasttimerne kan være 40-60 øre/kWh – oven i besparelsen på spotprisen.
Sparetips til køkkenet {#koekkenet}
Køkkenet er hjemmets energicenter. Her findes mange af de apparater, der bruger mest strøm, men også et enormt besparelsespotentiale.
Køleskab og fryser
Rette temperaturer: Køleskabet skal holde 4-5°C, fryseren -18°C. Hver grad koldere øger forbruget med 5%.
Afrimning: Et frostlag på bare 5 mm øger forbruget med 30%. Afrim fryseren minimum én gang årligt.
Placering: Stil køl og frys væk fra varmekilder (ovn, radiator, direkte sollys). 1°C varmere omgivelsestemperatur = 3-6% mere forbrug.
Vedligeholdelse: Støvsug ventilationsristen bagpå mindst to gange om året. Tjek at gummilisten lukker tæt – hold et stykke papir i døren; kan du trække det ud uden modstand, skal listen skiftes.
Udskiftning: Et køleskab fra før 2010 bruger typisk 400-600 kWh/år. En ny A-klasse model bruger 120-180 kWh/år. Besparelse: 800-1.500 kr. årligt.
Madlavning
Låg på gryden: At koge kartofler uden låg bruger 3 gange så meget energi. Brug altid låg.
Match gryden til pladen: En gryde der er for lille spilder 30-40% af energien. Gryden skal dække hele kogepladen.
Mikrobølgeovn: Opvarmning af små portioner i mikrobølgeovn bruger 50-70% mindre strøm end i almindelig ovn.
Varmluftovn: Hvis du har valget, brug varmluftsfunktionen. Den fordeler varmen bedre og kan indstilles 20°C lavere end almindelig over-/undervarme.
Udnyt restvarmen: Sluk plader og ovn 5-10 minutter før maden er færdig. Restvarmen gør arbejdet færdigt.
Elkedel vs. kogeplade: En elkedel er 50% mere effektiv end at koge vand i gryde på komfuret.
Opvaskemaskine
Fyld den helt: En halvfuld maskine bruger 80% af energien som en fuld. Vent til den er fyldt.
Eco-program: Selvom det tager længere tid, bruger eco-programmet 25-30% mindre strøm og vand ved at vaske ved lavere temperatur.
Forvask: Spring over. Moderne opvaskemaskiner klarer næsten alt uden forvask.
Åbn døren: Lad opvasken lufttørre i stedet for at bruge tørreprogrammet. Spar 15-20% af forbruget.
Sparetips til vask og tørring {#vask-toerring}
Tøjvask og især tørring er blandt de største strømslugere i hjemmet. Her er potentialet for besparelse enormt.
Vaskemaskine
Fyld maskinen: En 2/3 fyldt maskine bruger lige så meget strøm som en fuld. Spar 30-40% ved altid at fylde den.
Lavere temperatur: Moderne vaskemidler virker fint ved 30-40°C. At skifte fra 60°C til 40°C halverer energiforbruget til opvarmning af vandet.
Spring forvask over: Undgå forvask. Behandl svære pletter lokalt i stedet.
Eco-program: Bruger 30-40% mindre energi, selvom det tager længere tid.
Brug timer-funktionen: Indstil maskinen til at køre i billige timer (efter kl. 22 eller før kl. 6).
Centrifugering: Ekstra centrifugering koster minimalt, men reducerer tørretiden markant hvis du bruger tørretumbler.
Tørretumbler
Største strømsluger: En tørretumbler bruger 3-4 kWh per tørring – 10-15 kr. i spotpris-timer, op til 30-40 kr. i spidsbelastning.
Lufttør i stedet: Tørresnor eller tøjstativ er gratis. Besparelse: 2.000-4.000 kr. årligt for en gennemsnitsfamilie.
Hvis du bruger tumbler:
- Centrifuger tøjet ekstra i vaskemaskinen først
- Fyld maskinen, men overbelast den ikke
- Rens filteret efter hver brug (reducerer forbruget med 10-15%)
- Brug sensorfunktion i stedet for timer-program
- Kør den i billige timer
Indeklima ved indendørs tørring: Hvis du lufttørrer indendørs, skal du lufte godt ud flere gange dagligt for at undgå fugt og skimmelsvamp.
Sparetips til underholdning og elektronik {#elektronik}
TV, computere, spillekonsoller og streaming-enheder udgør en stigende andel af husholdningens elforbrug – især fordi de ofte står på standby 23 timer i døgnet.
TV og streaming
Sluk helt: Et moderne TV på standby bruger 5-15 W. Det lyder ikke af meget, men over et år bliver det til 45-130 kWh – svarende til 150-450 kr.
Stream direkte fra TV'et: At streame via PlayStation eller gaming-PC bruger 3-6 gange så meget strøm som at streame direkte fra TV'ets indbyggede apps. En spillekonsol bruger 80-150 W under streaming, mens smart-TV'et bruger 30-50 W.
Korrekt indstilling: Slå "dynamisk lys" eller "ambiente lys" fra. Reducer baggrundsbelysningen til 60-70% – du vil ikke bemærke forskellen i normal belysning, men spare 20-30% af TV'ets forbrug.
Størrelse: Et 65" TV bruger typisk dobbelt så meget strøm som et 50" TV. Overvej om størrelsen matcher rummet.
Computere og gaming
Gaming-PC: En high-end gaming-PC kan trække 300-500 W under gaming. På et år med 3 timers daglig brug: 1.100 kWh = 3.500-4.500 kr.
Slumre-tilstand: Sæt computeren til at gå i dvale efter 10-15 minutters inaktivitet. Spar 50-100 kr./år.
Sluk om natten: En computer på standby bruger stadig 2-5 W. Sluk den helt.
Skærme: Moderne skærme går i dvale automatisk, men ældre modeller gør ikke. Sluk dem manuelt.
Router og netværksudstyr
En router kører 24/7 og bruger typisk 6-12 W – det giver 50-105 kWh om året (175-350 kr.). Du kan ikke slukke den helt, men:
Nat-timer: Brug en timer til at slukke routeren mellem kl. 01-06, når ingen er vågne. Spar 30-40%.
Gammel router: Skift til en nyere, energieffektiv model hvis din router er over 5 år gammel.
El-spareskinner
En el-spareskinne med tænd/sluk-kontakt er den nemmeste løsning til at slukke flere apparater samtidigt. De koster 50-150 kr. og kan spare 300-800 kr. årligt på et typisk TV/konsol/lydanlæg-setup.
Avancerede spareskinner: Nogle spareskinner slukker automatisk for tilbehør (konsol, soundbar), når hovedenheden (TV) slukkes.
Sparetips til belysning {#belysning}
Belysning udgør 8-12% af det gennemsnitlige elforbrug. Med LED-teknologi er besparelserne enorme sammenlignet med gamle pærer.
LED-pærer
Udskiftning: En gammel 60W glødepære erstattes af en 8-10W LED-pære med samme lysstyrke. Det er 85% besparelse.
Investeringen: LED-pærer koster 20-50 kr., men holder 15-25 år. En pære der er tændt 3 timer dagligt sparer 150-200 kr. årligt.
Hele huset: Udskift alle pærer. En gennemsnitsfamilie sparer 800-1.500 kr. årligt.
Gode lys-vaner
Sluk lyset: Det lyder banalt, men det virker. Tænd kun lys i rum du bruger.
Udendørs lys: Brug bevægelsessensorer til udendørs belysning. En udendørs lampe med 40W LED, der lyser 6 timer hver nat: 350 kr./år. Med sensor: 50-100 kr./år.
Dæmp lyset: Dæmpbare LED-pærer bruger mindre strøm ved lavere lysstyrke. Dæmp til 50% = spar 40% af forbruget.
Dagslys: Udnyt dagslyset maksimalt. Hold gardiner og persienner åbne om dagen.
Varmepumper og opvarmning {#opvarmning}
Hvis du har elvarmesystem (varmepumpe, elradiatorer, gulvvarme), er opvarmning langt den største post – 40-60% af elforbruget.
Temperatur
Sænk med 1°C: Hver grad lavere sparer 5-7% på opvarmningsforbruget. Fra 22°C til 20°C i stuen: 500-1.000 kr./år for et gennemsnitshus.
Natsænkning: Sænk temperaturen til 17-18°C om natten. Moderne varmepumper har automatisk natsænkning.
Zoneopdeling: Opvarm kun de rum du bruger. Luk døre og sænk temperaturen i soveværelser, gæsteværelser og kælder.
Varmepumpe-optimering
COP-faktor: En varmepumpes effektivitet (COP) falder ved lave udetemperaturer. Undgå at bruge ekstra el-patroner – sænk i stedet temperaturen lidt og brug et ekstra lag tøj.
Service: Få varmepumpen serviceret årligt. En dårligt vedligeholdt pumpe bruger 15-20% mere strøm.
Timer-styring: Brug varmepumpens timer til at reducere effekten i spidsbelastningstimerne.
Cirkulationspumpe
Hvis du har vandbaseret varme, kan en gammel cirkulationspumpe bruge 400-800 kWh/år. En A-mærket pumpe bruger 80-150 kWh/år. Udskiftning koster 2.000-4.000 kr., men er tjent hjem på 2-3 år.
Måling og overvågning {#maaling}
Du kan ikke optimere hvad du ikke måler. Overvågning af dit elforbrug er nøglen til at identificere præcis hvor du kan spare.
Dit eget forbrugsmønster
Med en variabel elaftale kan du typisk se dit time-for-time forbrug via elselskabets app eller hjemmeside. Brug vores elregningstjek til at analysere hvor meget du bruger og sammenligne med lignende husstande.
Hvad skal du kigge efter?
- Høje forbrug i spidsbelastningstimer (17-20)
- Baseload: Hvor meget bruger du hele tiden, selv når alle sover? Det er primært standby-forbrug
- Pludselige stigninger: Identificer hvad der skete på det tidspunkt
Energimåler til stikkontakten
En energimåler koster 100-200 kr. og viser præcist hvor meget et specifikt apparat bruger. Brug den til at afsløre de værste syndere:
- Sæt energimåleren mellem stikkontakt og apparat
- Lad den måle i 24 timer (eller en uge for apparater der bruges sjældent)
- Noter forbruget i kWh
- Gange med din gennemsnitlige elpris for at se årlig omkostning
Test disse apparater først: Køleskab, fryser, TV-setup (alt på standby), computer, router, ældre apparater.
Smart home-integration
Smart stik med energimåling giver realtidsdata og mulighed for fjernstyring. Du kan:
- Automatisk slukke apparater i dyre timer
- Se præcist forbrug for hvert apparat
- Få advarsler om unormalt forbrug
Populære løsninger koster 200-400 kr. per stik, men besparelsen kan være 500-1.200 kr. årligt per stik på de største strømslugere.
Udskiftning af gamle apparater {#udskiftning}
Moderne apparater bruger markant mindre strøm end ældre modeller, men udskiftning er en investering. Hvornår giver det mening?
Beregn tilbagebetalingstiden
Formel: (Købspris - evt. skrotgodtgørelse) ÷ (Årlig besparelse i kr.) = Tilbagebetalingstid i år
Eksempel – køleskab:
- Gammelt køleskab: 500 kWh/år
- Nyt A-klasse: 150 kWh/år
- Besparelse: 350 kWh/år = ca. 1.200 kr.
- Nyt køleskab: 5.000 kr.
- Tilbagebetalingstid: 4,2 år
Tommelfingerregel: Udskift hvis tilbagebetalingstiden er under 7 år OG apparatet er over 10 år gammelt.
Prioritering ved udskiftning
Første prioritet (størst besparelse):
- Køleskab/fryser over 10 år (besparelse: 800-1.500 kr./år)
- Tørretumbler (overvej at droppe den helt: besparelse 2.000-4.000 kr./år)
- Cirkulationspumpe (besparelse: 800-1.800 kr./år)
Anden prioritet:
4. Vaskemaskine over 12 år (besparelse: 300-600 kr./år)
5. Opvaskemaskine over 12 år (besparelse: 200-400 kr./år)
Tredje prioritet:
6. TV over 8 år (besparelse: 150-400 kr./år)
7. Computer/skærme (besparelse: 100-300 kr./år)
Energimærket
Efter 1. marts 2021 gælder et nyt energimærkesystem fra A til G (det gamle gik til A+++).
Vigtigt: Sammenlign kun apparater mærket efter samme system. Et gammelt A+++ er cirka ligeværdigt med et nyt C eller D.
Vælg minimum B-mærke ved nykøb. Forskellen mellem A og B er ofte lille i pris, men betydelig i forbrug over apparatets levetid.
Tjek kWh-tallet, ikke kun mærket
To køleskabe kan have samme energimærke, men forskelligt forbrug afhængigt af størrelse. Sammenlign altid det faktiske årlige kWh-forbrug, der står på mærket.
Elbiler og opladning {#elbil}
Med over 500.000 elbiler på danske veje er opladning blevet en væsentlig post på elregningen for mange. Men her er besparelsespotentialet også enormt.
Hvornår skal du lade?
Aldrig mellem kl. 17-20 – det kan koste dig 50-100% mere per ladning end om natten.
Bedste tidspunkter:
- Nat: kl. 00-06 (billigst)
- Formiddag: kl. 10-14 (solenergi, moderate priser)
- Sen aften: kl. 22-24
En typisk opladning fra 20% til 80% (40 kWh) koster:
- I spotpris-natetimer: 40-80 kr.
- I spidsbelastning kl. 18: 120-200 kr.
Ladeabonnement efter elafgiftssænkning
Med den nye, lave elafgift på 0,8 øre/kWh er forskellen mellem hjemmeladning og offentlige ladeabonnementer blevet mindre.
Før 2026: Hjemmeladning uden ladeabonnement havde høj elafgift. Ladeabonnementer gav derfor stor besparelse.
Fra 2026: Elafgiften er næsten elimineret. Fordelen ved ladeabonnementer er reduceret til ca. 0,4 øre/kWh, da du stadig undgår netafgiften.
Tommelfingerregel: Hvis du kan lade hjemme og planlægge opladning til billige timer, er det nu ofte billigere end ladeabonnementer – medmindre du kører meget (over 30.000 km/år).
Smart ladning
Ladecontroller: Apparater som Easee, Zaptec eller Monta styrer automatisk opladning til de billigste timer baseret på spotpris.
Elbilens timer: Brug bilens indbyggede timer til at starte opladning efter kl. 22.
V2H (Vehicle-to-Home): Fremtiden er elbiler, der både optager strøm om natten (billigt) og leverer tilbage til huset i dyre timer. Teknologien er endnu ikke udbredt i Danmark, men kommer.
Den komplette tjekliste: 27 måder at spare på {#tjekliste}
Gratis tiltag (kun ændrede vaner)
- Brug strøm efter kl. 21 – flyt vask, opvask og opladning
- Sluk lys i ubrugte rum
- Sluk standby – el-spareskinne eller helt fra stikkontakten
- Fyld vaskemaskinen helt før du starter den
- Vask ved 30-40°C i stedet for 60°C
- Spring forvask over på vaske- og opvaskemaskine
- Lufttør tøjet i stedet for tørretumbler
- Låg på gryder ved kogning
- Sluk plader/ovn 5-10 min. før maden er færdig
- Afrim fryseren minimum én gang årligt
- Tjek køleskabstemperatur (4-5°C) og fryser (-18°C)
- Lad opvasken lufttørre – undgå tørrefunktion
- Mikrobølgeovn til opvarmning af små portioner
- Sænk stuetemperaturen 1-2°C (hvis du har el-varme)
- Stream fra TV'et i stedet for konsol/computer
- Sluk router om natten (kl. 01-06)
- Åbn gardiner om dagen – udnyt dagslys
Små investeringer (under 500 kr.)
- El-spareskinner (50-150 kr.) til TV/underholdning
- LED-pærer (20-50 kr./stk.) til hele huset
- Energimåler (100-200 kr.) til at finde strømslugere
- Bevægelsessensor (150-300 kr.) til udendørs lys
- Timer til router (50-100 kr.)
Større investeringer (efter behov)
- Nyt A-klasse køleskab – hvis dit er over 10 år
- Ny A-klasse fryser – hvis din er over 10 år
- A-mærket cirkulationspumpe – hvis din er gammel
- Smart stik med energimåling (200-400 kr./stk.)
- Ladecontroller til elbil – automatisk opladning i billige timer
Brug vores gratis sammenligning til at tjekke om du også kan spare ved at skifte elselskab – mange kan spare yderligere 1.000-3.000 kr. årligt ved at vælge det rigtige selskab og den rigtige aftale.
Særlige forhold for virksomheder {#virksomheder}
Den sænkede elafgift fra 2026 påvirker virksomheder anderledes end private forbrugere.
Momspligtige virksomheder
Hvis din virksomhed er momspligtig, får du kun godtgørelse for halvdelen af den nye elafgift – altså 0,4 øre/kWh. Det betyder:
Effektiv elafgift for virksomheder: 0,4 øre/kWh (du betaler 0,8 øre, får 0,4 øre tilbage)
Problem: Det administrative arbejde med at søge godtgørelsen overstiger ofte værdien for mindre virksomheder. En virksomhed med 50.000 kWh årligt forbrug får kun ca. 200 kr. i godtgørelse – det kan næppe betale den tid, det tager at håndtere.
Praktisk konsekvens: Momspligtige virksomheder betaler reelt 0,4 øre/kWh mere end private forbrugere.
Ikke-momspligtige virksomheder
Finansielle virksomheder, visse rådgivningsbrancher og offentlige institutioner, der ikke betaler moms, får den fulde besparelse på 71,9 øre/kWh – ligesom private.
Optimer virksomhedens elforbrug
Virksomheder har ofte større potentiale for besparelse end private, fordi:
- Forbruget er koncentreret i færre timer (arbejdstid)
- Mange apparater kan tændes/slukkes koordineret
- Investeringer i energieffektivitet kan fratrækkes skattemæssigt
Prioriterede tiltag for virksomheder:
- Automatisk nedlukning af IT-udstyr uden for arbejdstid
- Belysningsstyring med tilstedeværelsessensorer
- Optimering af ventilation (kør kun når nødvendigt)
- LED-udskiftning med ROI på 1-3 år ved mange driftstimer
- Skifte til variabel elpris og planlægge store forbrug til billige timer
Ofte stillede spørgsmål {#faq}
Hvor meget kan man realistisk spare på elregningen om året?
En gennemsnitsfamilie i parcelhus kan spare 4.000-7.000 kr. årligt ved at kombinere de